Jura

Det Juridiske

Psykologers tavshedspligt

Din psykologs tavshedspligt er en forudsætning for din tryghed og helt basal for et vellykket forløb. Som privatpraktiserende og autoriseret psykolog er min tavshedspligt reguleret i sundhedsloven.

Tavshedspligten skal overholdes, uanset hvilke samarbejdsrelationer jeg som psykolog indgår i, og det er mig som psykolog, der har ansvaret for at tavshedspligten overholdes. Vær dog opmærksom på at der er enkelte begrænsninger i min tavshedspligt. Der er situationer hvor min tavshedspligt ikke gælder. Enten fordi jeg (1) har ubetinget pligt til at bryde den eller fordi jeg (2) baseret på min faglige vurdering har ret og pligt til at bryde den.

Privatlivspolitik

GDPR — General Data Protection Regulation

Den 25. maj 2018 træder den nye persondataforordning (også kendt som GDPR) i kraft. For mig som psykolog betyder det ikke ændringer i den måde, jeg arbejder og modtager klienter, eller den måde, jeg opbevarer dine data. Dine data har hele tiden været sikre hos mig, så den primære ændring efter 25. maj 2018 er, at du som klient får større indblik i, hvilke data jeg indsamler, hvordan jeg behandler dem og opbevarer dem sikkert.

Indsamling og behandling af data, Journalpligt

Som autorisereret psykolog, der udfører psykologisk rådgivning, laver undersøgelser eller behandlinger, har jeg journalpligt. En journal skal indeholde alle væsentlige oplysninger om det forløb, den enkelte klient er i gang med. Det omfatter både faktiske og behandlingsmæssige oplysninger. Det betyder, at jeg skal indsamle og opbevare minimum følgende data for hvert klientforløb:

• Klientens navn, alder, arbejdsplads, telefonnummer

• Årsagen til klientens henvendelse og det, der ønskes hjælp til • Iværksat psykologisk rådgivning/behandling

• Tematikker der arbejdes med undervejs

Desuden skal journalen indeholde oplysninger om aftaler, der er indgået, og samtykke, der er givet. Det, der står i journalen, skal være genkendeligt for klienten, og klienten kan bede om at se det, jeg noterer i journalen.

Tavshedspligt

Som psykolog har jeg tavshedspligt. Det betyder, at du skal give dit samtykke, hvis information skal videregives til andre. Det bliver f.eks. relevant hvis en kommune udbeder sig oplysninger.

Opbevaring af data

Som autoriseret psykolog er jeg forpligtet til at opbevare journaler forsvarligt og sikre, at uvedkommende ikke har adgang til oplysningerne i journalerne. Jeg er desuden forpligtet til at opbevare journaler i mindst 5 år, før de kan destrueres.

Beskyttelse af dine data

Jeg sikrer, at dine personlige oplysninger bliver beskyttet. Jeg er underlagt fortrolighed og tavshedspligt, og derfor er mine systemer beskyttede med passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger.

I tilfælde af sikkerhedsbrud, der berører dig, vil jeg underrette dig så hurtigt som muligt.

Klage og erstatningsmuligheder

Det er min pligt som autoriseret psykolog i henhold til §§ 23 og 45 i lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, at informere skadelidte om rettigheder samt i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til Styrelsen for Patientklager, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Det Regionale Samarbejdsudvalg for Psykologer i Region Midt samt øvrige steder, hvor det måtte være min pligt at bistå dig med en klage.

Der er klagefrister for de enkelte klageinstanser. Således er fristen for rettidig klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn: inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Klager skal dog senest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte klagefrister.

Gælder klagen forhold, der er omfattet af Praksisoverenskomsten, skal klagen fra patienten fremsættes overfor Regionen, hvor psykologen har sin praksis (i mit tilfælde er det Region Midt). Og klagen skal fremsættes inden for 6 uger efter det forhold, der giver anledning til klagen, er kommet til klagerens kundskab.

Det er ligeledes min pligt at bistå dig i et evt. søgsmål om erstatning – f.eks. til Patienterstatningen. Patienterstatningens afgørelse kan senest en måned efter indgives til Ankenævnet for Patienterstatningen. Og også Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelser kan indbringes for en højere instans – nemlig for retten. Det skal ske senest 6 måneder efter afgørelsen er meddelt.

Utilsigtede hændelser

Iflg. "Bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v." fra Sundheds-og Ældreministeriet (trådte i kraft d. 5. januar 2011) forstås utilsigtede hændelser, som "på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed".

Ved sundhedspersoner forstås "personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar".

"Ved pårørende forstås alle pårørende til en patient, herunder også pårørende, som ikke har en familiemæssig tilknytning til patienten, og som har en viden om utilsigtede hændelser, som patienten har været udsat for."

Utilsigtede hændelser skal rapporteres til den region, hvor de er forekommet. Rapporteringen til regionen skal ske elektronisk via det internetbaserede rapporteringssystem på hjemmesiden www.dpsd.dk.

Der gælder ingen tidsfrist for rapporteringer fra patienter eller deres pårørende.

Ved opfølgning på utilsigtede hændelser er det berettiget at videregive nødvendige oplysninger om patienten, herunder navn og personnummer til henholdsvis region, kommune, privat sygehus eller privatpraktiserende sundhedsperson m.v., f.eks. den alment praktiserende læge. Det anses for væsentligt for patientsikkerhedssystemets funktion, at en rapporterende person ikke afholdes fra, men tilskyndes til, at rapportere utilsigtede hændelser.

Patientombuddet har ikke behov for at have kendskab til rapporterende personers eller patienters identitet i forbindelse med den centrale vidensformidling. Regionernes (og kommunernes og de private sygehuses) rapporteringer til Patientombuddet skal derfor ske i anonymiseret form.

Personer, som rapporterer en utilsigtet hændelse, kan ikke som følge af rapporteringen underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af Sundhedsstyrelsen eller strafferetlige sanktioner af domstolene, jvf. sundhedslovens § 201. Patientombuddet kan ikke indbringe sager for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller selv behandle klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV. Sundhedspersoner er ikke beskyttet mod sanktioner, der iværksættes på andet grundlag end ovennævnte rapporteringssystem.